Tønder Festival klar med det endelige program

By Folkemusik.dk |

Med de sidste tilføjelser til Tønder Festivalens 40-års fødselsdags-udgave, tegner der sig et bredt og alsidigt program. Blandt de sidste navne er irske The Chieftains, den canadiske fiddler Chris Wood og New Orleans-legenden John Boutté.

Pressemeddelelse fra Tønder Festival:

Den sidste lange række af navne er føjet til programmet på Tønder Festivalen. Danmarks unikke festival for folk- og rootsmusik fylder rundt og er kort sagt 40, fed og frodig.

Tønder Festival 2014 er nummer 40 af slagsen, og det bliver naturligvis fejret eftertrykkeligt. Det, der i 1974 begyndte som en tre dage lang folkemusik- og visekomsammen i den gamle vandmølle ved Vidaaen i Tønder, står i dag som en af Nordeuropas vigtigste festivaler for folk- og rootsmusik. Samtidig er Tønder Festivalen med til at sikre en vigtig kulturel mangfoldighed på det danske festival-landkort. Den lille, men slagkraftige og autentiske festival minder os alle om, at musik og mødet mellem musikere og publikum – heldigvis – har mange udtryksformer.

En levende og stærk musikkultur

Det er måske Tønder Festivalens største aktiv: At insistere på en musikkultur, hvor musikken, sangen og historiefortællingen er i centrum, og hvor nærhedsprincippet er skinbarlig virkelighed. Det er sagt mange gange, og kan sagtens tåle at blive sagt igen: Den musik, Tønder Festivalen præsenterer, er fundamentet for det meste af den pop, rock og beslægtet musik, vi forbruger i dag. Det gør ikke musikken eller festivalen til en museumsoplevelse. Tværtimod. Tønder Festivalen er levende, i udvikling og relevant som aldrig før.

Flere navne tilføjet

Plakaten er fyldt ud. Bl.a. med nok verdens kendteste folkemusikband, de irske veteraner The Chieftains, canadiske Richard Wood der senest besøgte festivalen i 2004, Niels Hausgaard med Allan Olsen, som en af sine gæster, Alan Klitgaard, Rod Sinclair Band, Folk Spot med otte stærke dansk navne, Blueskaravanen med blandt andre H. P. Lange og Troels Jensen og ikke mindst en stribe fuldfede musikalske godbidder fra Louisiana.

Fra NOLA til Fanø

Netop musikken og de sprælske traditioner fra Louisiana kan publikum også i år opleve på det særlige ”NOLA”-område på festivalen. Her er der meldt New Orleans og omegn, hvor to store spejltelte, cafeer og en lille udendørsscene igen i år sørger for cajun-musik, two step dans, Jambalaya og Lousiana-stemning. Fanø-teltet med særligt fokus på musikkulturen fra Fanø vil også være at finde på festivalen i år, hvor Fristadskapellet fra Fanø med Peter og Kirstine Uhrbrand, violin og klaver, Ole og Jens Mouritzen, harmonika og trommer og Nils Thorlund, guitar er klar til at spille op til både Sønderhoning danseworkshop og Fanøbal.

Det samme gælder ”Little Dublin” med irsk musik, sessions og lidt til tørsten.

40 mands ungdomsorkester

Sidst, men ikke mindst, har Tønder Festivalen indgået samarbejde med nabofestivalen folkBALTICA om talentudvikling af unge folkemusikere. folkBALTICA Ensemblet med entusiastiske musikere fra grænselandsområdet optræder i Tønder, ledet af Harald Haugaard, , og er med i festivalens Master Class Workshop med internationalt kendte musikere.

Læs mere om Tønder Festival: www.tf.dk

Tønder Festival 2014:

The Chieftains (IRL) – Steve Earle (USA) – Runrig (SCO) – Oysterband (UK) – The Lone Bellow (USA) – Alan Doyle Band (CAN) – Deer Tick (USA) – Eileen Ivers & Immigrant Soul (USA) – Seth Lakeman (ENG) – Richard Wood (CAN) – Le Vent du Nord (CAN) – Hudson Taylor (IRL) – John Fullbright (USA) – Hayes Carll (USA) – Poul Krebs & Friends (DK/N/S/USA) – Skerryvore (SCO) – Eivør (FO) – We Banjo 3 (IRL) – Sarah Lee Guthrie & Johnny Irion (USA) – Niels Hausgaard, Allan Olsen, Laura Mo & Huxi Bach (DK) – Folkeklubben (DK) – The Stray Birds (USA) – Julie Fowlis (SCO) – Madison Violet (CAN) – Dreamers’ Circus (DK/S) – Habadekuk (DK) – Big Basco (DK) – John McCusker, John Doyle & Michael McGoldrick (SCO/USA/ENG) – Foghorn Stringband (USA) – Cajun Country Revival (USA) – Dirk Powell & Cedric Watson (USA) – John Boutté Band (USA) -Mikael K & Klondyke (DK) – Harald Haugaard Band feat. Helene Blum (DK) – Chuck Brodsky (USA) – The Outside Track (SCO/CAN/IRL) – Lynched (IRL) – Sheesham and Lotus & ‘Son (CAN) – Alan Klitgaard Band (DK) – Rod Sinclair Band (DK) – Folk Spot (DK) – Blueskaravanen (DK) – Neanders (DK) – Fristadskapellet (Fanø) – folkBALTICA Ensemblet (DK/D)

Like this Article? Share it!

Comments are closed.