Til Pinsefestival i Sønderho

By Nils Thorlund |
Der har altid været pinsebal i Sønderho Forsamlingshus på Fanø. ”Altid” er godt nok lang tid, men i hvert fald noget der ligner. Det var med de lokale spillemænd og den traditionelle musik. For nogle år siden ville man forsøge at favne lidt bredere, og hyrede lidt af hvert, men det ramte ikke lige meget plet det hele, og der var debat om hvad der var rigtigt og forkert. Så var det at nogle driftige mennesker i bestyrelsen for et par år siden satte sig for ikke at nøjes med et pinsebal, men ville arrangere en hel ”pinsefestival”. I år var det så tredje gang den blev afholdt. (Foto: Robert Snorrason)

Ned ad det der hedder Landevejen, det nærmeste Sønderho kommer en hovedgade, bevægede sig spillende, smilende og grinende det store optog. Det var omkring midt på eftermiddagen, og der var både gående og cyklende på ladcykler med musikere på ladene. Kvinder og børn var malede i ansigterne, og det hele var flot, fyrigt og festligt. Der havde været musikalske workshops på den gamle skole for børn og andre mennesker, og nu var de alle sammen på vej mod forsamlingshuset.

Udenfor forsamlingshuset var der opstillet et stribet telt med bar og borde, og det var ikke den rene slendrian for Nille og Henrik bag baren – selv om de hyggede sig. I et hjørne var en scene banket op, og den var bestemt ikke til pynt. Produkterne fra de musikalske workshops blev præsenteret, musikere fandt mere eller mindre tilfældigt sammen, og det blev stadig tydeligere at der ville gå mange mange timer før stemningskurven bare antydningsvist ville flade ud. Vandet blev oppe i skyerne, og folk ved bordene udenfor kunne få pirret næsebor og appetit fra den store grill.

På naboens store græsplæne blev der afholdt børnedyrskue, og alle dyr var velkomne. Alt fra hunde og katte til insekter i krukker – og en noget forskelligt der imellem. Der blev også musiceret af Toves små violinpiger, og duften af glæde lå i luften.

Festivalen faldt i år sammen med den såkaldte ”World Fiddle Day”, og det markerede man ved at tildele den lokale spillemand med meget mere, Peter Uhrbrand, dagens pris. Han modtag den med et smil og sin nyerhvervede røde postjakke og skålede takkende.

Omkring 20-tiden var der annonceret koncerter inde i forsamlingshuset, og den gæstende shetlandsk-norske trio Aamos lagde ud med en forrygende mixture af humor og Shetlandmusik. Kevin Henderson, Mark Laurenson og Vidar Skrede var da noget af et scoop at præsentere på Sønderho Pinsefestival. Trioen ULC, dækkende over efternavnene Uhrbrand, Lydom og Cahill fra Sønderho, Dragør og Irland, fulgte efter med deres blanding af 1700-talsmusik, Fanømusik og irske ballader, og da klokken havde passeret midnat fyrede samme trio op under ballet, suppleret af yderligere lokalt personnel, og sønderhoninger og fanniker holdt støvet over gulvhøjde natten igennem. Skribenten havde mistet tidsfornemmelsen omkring halv to, men et forsigtigt skud går på at klokken var over fem, måske mere, før støvet havde lagt sig i Sønderho Forsamlingshus.

Udenfor var lyset for længst kommet tilbage, og en gammel tradition skulle holdes. Den bestod i at en kasse øl blev slæbt ned til havnen, og den overdækkede sladrebænk ved navn ”Børsen” blev indtaget. Her blev der igen sunget, spillet, danset og snakket, og efterretningerne siger at klokken blev hen ad 9-10 stykker, før de sidste festivalester var slukket.

Der skal nok komme en Sønderho Pinsefestival næste år igen.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.