Svensk branchefest gentager succesen

By Folkemusik.dk |

Folk at Heart er inspireret af den nordamerikanske branchefestival Folk Alliance. I dagene 2.-3. januar sættes folkemusikere, forenings- og branchefolk i stævne på Scandic Grand Hotel i den svenske by Örebro.

Folk at Heart foregik for første gang i januar i år, og her deltog 190 musikere i 71 forskellige konstellationer, og der blev spillet sammelagt 200 koncerter på 14 scener – hvoraf de ti scener var showcases på hotelværelserne, som det også kendes fra Folk Alliance. Derudover var der ca. 40 repræsentanter fra musikbranchen.

I år består startfæltet indtil videre af traditionel musik fra Grækenland, Finland, Balkan, USA, Senegal, Danmark, Frankrig og Sverige.

Man kan stadig nå at tilmelde sig som musiker. Det koster 200 SEK at deltage som artist, og for publikum koster det 400 SEK.

Der vil blive arrangeret bustransport fra København fredag morgen og hjem igen søndag. Busturen er gratis, og pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Se mere på www.folkatheart.se eller kontakt Folk at Heart på mail: folkatheart2013@gmail.com

Sidste tilmeldingsfrist er d. 30. november.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.