SPOT15: I hestens tegn – Interview med Black Horse

By Søren Jensen Lund |

”Lidt af et anti-band”. Sådan betegner frontmand Ian Gregersen Black Horse. Det handler om venskab og om at være sammen om musikken. For ham var det oprindelige mål, at det skulle være sjovt at spille musik igen, efter det i en årrække havde været for seriøst. Sidste år udkom EP’en ”26”, og fuldlængdedebutten rammer gaden til næste år. ROSAfolk mødte Ian og guitaristen Rune Risager på en lille balkon over øvelokalet på Refshalevej på Amager.

”Vi er jo et rockband. Der er ikke det store hokus pokus egentlig,” siger Ian, og slår ud med armene. ”Et rockband, og så hiver vi nogle ting ind i musikken hver især, fra hvor vi hver især kommer. Black Horse har været lidt et anti-band i mange år. Det blev for seriøst at spille musik en lang årrække, synes jeg, med tidligere bands. Black Horse har været en reaktion på det. Det skulle være sjovt at spille musik igen. Og det blev det.”

Hvordan vil I karakterisere jeres musik?

Ian tænker sig grundigt om: ”Hvordan karakteriserer vi Black Horse…”

Rune siger, henvendt til Ian: ”Du er ham der skriver de her sange, som tager udgangspunkt i amerikansk folk fra ’70’erne, og bandet støtter op omkring dine sange og får det hele til at gå op i en højere enhed. Så lyden er der ikke noget specielt over. Det er bare meget godt udført, og dine sange er på et højt niveau, synes jeg. Det er virkeligt fedt at være kreativ med.”

Ian takker for komplimentet og tilføjer: ”Vi kommer virkeligt nogle sjove steder fra i forhold til musikalske inspirationer og opvækst. Det er lige fra klassisk blues, jazz. Så har der været masser af metal, dødsmetal og black metal. Der har været noget Pink Floyd-halløj engang. Det har været hele rejsen op igennem firserne og halvfemserne og længere tilbage også. For mit eget vedkommende har jeg skulle prøve det hele af.”

Hvad kan vi forvente af jeres plade, når den kommer?

”Jeg tror det bliver en god rejse gennem 20 års tanker. En lang dagbog, der bliver sat musik til,” fortæller Ian, og Rune tilføjer:

”Jeg har en eller anden idé om at lave en plade, altså producere en studieplade, og så i enden have den samme plade som den bare live. Det kunne jeg virkeligt godt tænke mig at gøre, for så kunne vi sige, ‘det er det her, vi er. Det er det, vi kan.’”

Så I er først og fremmest et live-band?

”Vi er i den grad et live-band,” siger Ian. ”Det er virkeligt der, hvor vi har vores styrker. Det virkeligt stærke udtryk og kontakt med publikum.”

”Vi har ikke været så meget i studiet før, for det har vi ikke prioriteret. Hvis vi går i studiet for at lave en plade, så skal vi nok lave en god plade, men vi har bare ikke gjort det så meget før,” forklarer Rune.

På onsdag slipper drengene fra Black Horse den første single ”Liar” fra det kommende album. Den er produceret af Nikolaj Nielsen, der også har arbejdet med bl.a. Reptile Youth, Den Fjerde Væg og Sort Sol.

”Vores nye single er det første, vi har lavet, hvor vi sådan har produceret noget,” fortæller Rune. ”Det er det modsatte af at spille live, og det er gået ret godt. Jeg tror, vi kan blive sindssyg gode til det. Vores store udfordring er at få det vi er så gode til live med over i studiet. De gange vi har prøvet, har vi haft rigtigt svært ved det, fordi vi lever af at stå der på kanten sammen, så det bliver et spændende album om ikke andet.”

Hvad adskiller Black Horse fra de mange amerikanske bands, der spiller samme type musik, som jer?

”Det der adskiller os fra andre alternative country- og ’70’er-rock-bands, det er at vi er danskere,” fortæller Ian. ”Jeg er jyde og Rune er jyde, og der er nogle fynboer i bandet. Det er svært for en amerikaner at tage noget jysk inspiration og grave det op af noget jysk muld og smide ind i hans amerikanske musik. De har nogle andre kort, de kan spille med. Vi har nogle dybe plovfurer vi kan dykke ned i en gang imellem og hive et eller andet op af, selvom vi er inspireret af en lyd derovre fra. Men i bund og grund, så kommer deres lyd herovre fra. Noget af det, ihvertfald. Folkemusikken”

”Og det er også inspiration fra salmer eller game danske viser, så på den måde kan man måske godt finde en nordisk tone i det,” tilføjer Rune.

”Alle verdenshjørner har på en eller anden måde deres egen tone. Når alt kommer til alt, så er det et spørgsmål om opvækst og om hvilket muld, man har smagt på, da man var lille,” siger Ian. ”Selve stilen favner bredt. Genren er så utrolig simpel, så vi kan selv være med til at bestemme, hvad vi vil stå inde for. Altså uden at tage en eller anden cowboyhat på og sige, at det her er amerikansk og så bare følge den stil slavisk.”

Rune: ”Du har selv optrådt i cowboyhat.”

Ian: ”Ja.”

Rune: ”Så hvad er din pointe?”

Der bliver grinet. Nedenunder venter instrumenterne og de to øvrige medlemmer af Black Horse, trommeslager Jacob Abildgaard og bassist Simon Nykjær. Snart flyder tonerne, og det er præcis det, der betyder noget for Black Horse: Musikken og venskabet.

Black Horse, lørdag kl. 15.30, Voxhall

Like this Article? Share it!

Comments are closed.