RETHINK Folk Music: Spillemanden fra Boes

By Nadia Donnerborg |

Der er mere ved landsbyflækken Boes end blot majsmarker og bindingsværkshuse. Det er også hjembyen for en af 1700-tallets bedst bevarede nodebøger, skrevet af spillemand Erik Jensen.

En kold, men smuk decemberdag ankom vi til den lille, idylliske landsby Boes mellem Skanderborg og Ry. Tågen havde ligget tæt over markerne på vejen derud, men som dagen udviklede sig, brød solen frem og afslørede de smukke marker og skovområder, landsbyen er omgivet af.

Det tager ikke lang tid at køre fra Aarhus til Boes, men forskellen mellem hektiske og pulserende Harald Jensens Plads og den stille og fredfyldte landsby er til at føle på. Med bindingsværkshuse, stokroser og lavendelbuske er Boes som taget ud af historien, og det var ikke svært at forestille sig, hvordan landsbyen kunne have set ud i 1700-tallet.

1700-tallets spillemænd

I Boes boede der i 1700-tallet en spillemand ved navn Erik Jensen, som i dag er kendt for at være ophavsmand til en af de bedst bevarede og vigtige nodebøger i landet. Spillemændene var datidens musikere, og trods kongens lov om musik-monopol, der kun tillod visse musikere at spille, og dermed begrænsede og forbød mange landsbyspillemænd i at udøve deres musik, så spillede de alligevel til lokale fester, baller og arrangementer. De spillede musik, man dansede og drak til – musikken og dansen hang uløseligt sammen.

Fortællingen om Boes

knuderik

Knud Erik Elmann Jensen

Vi blev vist rundt i Boes af Knud Erik Jensen, der udover sit dagjob som projektmedarbejder ved Midtlab, er en aktiv foreningsmand i forbindelse med folkedans, og han er tilmed specialist i alt, hvad der vedrører Erik Jensen. Han bor også i Boes, og var altså på alle måder den oplagte tourguide.

I løbet af vores tour rundt i Boes fortalte Knud Erik Jensen os om de sociale revolutioner, der har påvirket Erik Jensens opvækst og liv. Han blev født i cirka 1770. Et par år før han blev født, solgte Christian den 7. Boes til borgmesteren i Aarhus. Og da han var cirka 10 år, i 1780, blev byen solgt igen – denne gang til bønderne fra byen. I følge Knud Erik Jensen var det en vidtgående omlægning af samfundet, at bønderne fik rettighederne til deres eget land.

Dengang var Boes en avanceret by, der som nogle af de eneste i landet lavede og solgte sivsko. Hverken Skanderborg eller Silkeborg eksisterede som mere end små landsbyer, og Ry var slet ikke grundlagt endnu. Den nærmeste handelsby var derfor Horsens cirka 30 km væk.

Knud Erik Jensen forklarede, at noget af det, der gjorde Boes mere avanceret end andre landsbyer, var at den lå på en egn, hvor folk kunne skrive og læse. Det kunne de, eftersom Frederik den 4. i 1720’erne havde grundlagt de såkaldte rytterskoler på egnen. Det betød at folk blev uddannet, og det endda cirka 100 år tidligere end resten af landet.

Også Erik Jensen kunne læse og skrive – resultatet af det er hans nodebog. Nodebogen er et unikt billede ind i samtiden, og den giver os en fornemmelse af livet og samfundet.

boes2

Nodebogens indhold og arv

Erik Jensens nodebog består mest af polsk-danse og menuetter, men der er også beskrevet en vals, som I følge Knud Erik Jensen er Danmarks ældste. Den optræder ikke i andre nodebøger, og ingen ved således præcis, hvordan den skal spilles.

En anden melodi der er nedskrevet i nodebogen er Fader Mikkel, en sang der optræder i nodebøger fra hele Europa. Fader Mikkels popularitet og udbredelse fortæller, hvordan musikken har rejst over lande – og egnsgrænser. Fader Mikkel har været et europæisk storhit – måske endda en regulær landeplage.

Vi hæftede os ved, at mange af sangene i nodebogen er skrevet i dur. Det samme gælder for nodebøger fra andre dele af landet. Hvis vi vender blikket mod Norge og Sverige, er billedet et andet. Her er de fleste melodier skrevet i mol. Vi ved ikke, hvorfor disse forskelle er opstået, vi kan kun gisne. Måske er det på grund af naturen. Måske har det noget at gøre med forskellige sindsstemninger eller endda lovgivninger i landene.

Den ukendte Erik Jensen

boes1Knud Erik Jensen berettede, at man ikke ved meget om Erik Jensens liv og levned – hans navn lever mest på grund af nodebogen og ikke i kraft af livsberetninger. Man ved, at han ikke var søn af en af de højtstående bønder, og at han således var fattig. Det vides ikke engang, hvor han præcist boede. Dog fortalte Knud Erik Jensen, at han har en idé til hvordan, han måske kan præcisere det, så han kan finde ud af, hvor Erik Jensen boede i Boes – her skal Knud Erik Jensen igen grave dybt ned i arkiverne, hvor slægtsnavne forhåbentlig kan bringe nyt lys over Erik Jensens eksistens.

En ganske markant detalje er dog, at man ved, at Erik Jensen var optegnet som hospitalslem. Det vil sige, at han var invalid – hvilket højst sandsynligt er grunden til, at han blev spillemand.

På de mindre egne og i landsbyerne var der brug for, at alle stod sammen om at få lokalsamfundet til at overleve. Hvis man kunne udføre hårdt, fysisk arbejde, ja så gjorde man det. Invalide kunne derimod ikke på samme måde som andre udføre det fysiske arbejde. Mange af dem blev derfor sat til at dygtiggøre sig ud i det musiske, så de kunne arbejde, når de andre holdt fri og ville more sig. Spillemændenes funktion var derfor at underholde og skabe et frirum, hvor folk kunne slappe af og tænke på noget andet, end hvordan de skulle få mad på bordet.

boes3

“RETHINK”’ Erik Jensen

Selvom indgangen til musikken og kunsten virker anderledes end den, vi har i dag, kan man dog stadig drage visse sammenligninger til nutidens kunstnere og musik. Erik Jensen og hans nodebog vidner om, at man dengang, som i dag, har et stort behov for musik og for det, musikken kan frembringe.

I forbindelse med Aarhus som kulturhovedstad 2017 og RETHINK Folk Music 2017-projektet er Erik Jensens musik kommet under kærlig behandling af folkemusikerne Maja Kjær Jacobsen, Mads Kjøller-Henningsen og David Boulanger under musik initiativet ‘’Musical Chairs’’. Deres fortolkning af musikken kan opleves på Dokk1 i Aarhus som en interaktiv musikoplevelse, hvor musikken får sit særlige udtryk via de besøgendes berøringer.

Læs mere om RETHINK Folk Music her.

Foto af: Malene Jessen.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.