Sorten Muld laver ny musik for første gang i ti år

By Henrik Friis |

Gruppen inviterer interesserede til at bidrage til ”et nyt vanvittigt projekt”: en ”drømmebank” på nettet, hvis fortællinger skal være inspiration til nye sange – i stedet for de gamle folkeviser. ROSA-Folk har snakket med Martin Ottosen.

Sorten Muld er klar til at skrive nyt. Det har gruppen ikke gjort siden 2005 til en Michael Strunge-forestilling på teatret Svalegangen i Aarhus. Men nu er gruppens hovedkerne Martin Ottosen, Ulla Bendixen og Henrik Munch blevet enige om at samle kræfterne igen omkring helt nyt materiale. Grunden? De kan ikke lade være – og nysgerrigheden er intakt!

– Vi savnede det simpelthen for meget, fortæller Martin Ottosen om grunden til, at gruppen vækkede sig selv af dvalen og i 2011 genoptog live-aktiviteterne efter seks års pause, og som nu yderligere fører helt ny musik med sig.

– De blev en kæmpeoplevelse for os at tage ud og spille igen. Både indbyrdes i livebandet – men også i mødet med publikum, hvor der bl.a. var kommet unge til, som kun kunne have opdaget vores ”mærkelige musik” via deres forældres pladesamling derhjemme på hylden, fortæller Martin Ottosen i hans og Ulla Bendixens hus i Aalbæks høje nord.

Der skal nyt til

Koncerterne siden 2011 har alene bygget på gammelt materiale – Sorten Muld Classic. Men nu er feelingen i bandet, at der skal nyt til, hvis det skal fortsætte. Og det skal det:

– Lige nu går vi og tumler med ideen om at lave noget helt nyt, og har kastet et projekt på trapperne, som vi kalder ”Drømmespor”. Vi vil gerne tage fat i drømme – natlige drømme: Lige som nogen i sin tid drog ud på heden og samlede de gamle middelalderviser ind, inden de blev tabt for evigt, så vil vi gerne lave et indsamlingsarbejde, der samler drømmene ind, siger Martin Ottosen og fortætter:

– Så vi vil lave en ”drømmefanger” på nettet, hvor man kan fortælle om sine specielle oplevelser. Samle sange fra underbevidstheden – så vi får noget at skrive ud fra. Og lige som vi gjorde med de gamle middelaldersange i sin tid, vil vi efterfølgende forholde os rimeligt frit til stoffet: måske sætte flere drømme sammen, eller fokusere bare på et brudstykke af én drøm – og så ”drømme videre på det”, eller hvad vi nu finder på. Bare det bliver den kollektive underbevidsthed, der bliver afsæt for vores nye projekt.

Hvordan musikken kommer til at lyde, vil Martin Ottosen og gruppen ikke lægge sig fast på:
– Vi vil holde fast i det lydlandskab, vi kender. Vi kan rigtigt godt lide at arbejde med blandingen af det elektroniske og det akustiske – at vi kan få computeren til at lyde lidt af harpiks, træ og kattestrenge. Men hvordan dét kommer til at lyde, ved vi ikke. Vi ved kun, at det her projekt måske lyder lige så vanvittigt, som det vi i sin tid kastede os ud i. Vi håber så bare, at vi ikke er blevet for gamle, og at vi stadig kan få musikken til at leve, siger Martin Ottosen, fuldt bevidst om at gruppens situation i dag er en helt anden end i slutningen af 90’erne/start 00’erne, hvor Sorten Muld levede af at lave musik, give koncerter og sælge plader.

– Det har vi ikke forventning om i dag. Det her er primært af indre nødvendighed. Det er noget vil VIL. Og så må vi se, om det kaster noget økonomisk af sig.

– Hvornår? I 2016, måske – 20-året for vores start. Eller i 2017 – 20-året for vores debut-cd. Netop fordi det er noget, vi kommer til at lave sideløbende med så meget andet, bliver det i hvert fald ikke i morgen. Men det bli’r…

Foto: Sorten Muld på Voxhall. Fotograf: Steffen Jørgensen

Like this Article? Share it!

Comments are closed.