‘Smart rate’ og bordplads i den danske stand på WOMEX

By Folkemusik.dk |

Den årlige internationale musikmesse Womex afholdes i år i Cardiff, Wales fra onsdag den 23. til søndag den 27. oktober (messe og showcase 23.-26. oktober).

Ekstra smart rate

Ved tilmelding til den danske stand kan der spares 20% af den ordinære deltagerbetaling. F.eks. ved tilmelding t.o.m. fredag den 21. juni vil det koste 246 euro (ca. 1.835 kr.) at tilmelde sig som deltager i den danske stand mod 306 euro (ca. 2.280 kr.) for en almindelig tilmelding (begge beløb er inklusiv 20% britisk moms). Fra den 22. juni stiger priserne yderlige flere gange frem til åbningen af messen.

Bordplads

I den danske stand vil der være mulighed for at tilkøbe sig en bordplads til sit præsentationsmateriale (CDer, pressemateriale, videoafspiller mv.). Det koster 2.500 kr. Til hver bordplads er der en stol og stikdåser til el.

Sådan melder du dig til den danske stand

1. Du går ind på www.womex.com og klikker dig ind på Womex’s online ’Registration form’.

2. I feltet ’ Participation’ skal du vælge ’company additional rate (from 4th person onwards – rate per person)’

3. VIGTIGT – lige under ’Participation’ feltet er der en tekstboksen ’Notes / Comments:’. Her skriver du: ’Danish stand’.

4. Betalingen sker direkte til Womex.

Tilkøb af bordplads i den danske stand

1. Bordplads bestilles ved at sende en email til World Music Denmark: mail@worldmusic.dk

2. Du få herefter tilsendt en faktura på 2.500 kr. Beløbet skal være indbetalt senest den angivne dato. Ellers bortfalder bestillingen.

3. Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal bordpladser og først-til-mølle princippet gælder.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte World Music Denmark tlf. 33 24 40 13 eller email: mail@worldmusic.dk. World Music Denmark står for den danske stand på Womex efter aftale med Statens Kunstråds Musikudvalg.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.