ROSAs folkemusik-aktiviteter i 2017

By Rasmus Wehner |

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har pr. 22. august 2016 besluttet at samle de genreorganisatoriske opgaver vedrørende folkemusik og verdensmusik i en ny genreorganisation med virkning fra 1. januar 2017.

Det betyder, at henvendelser om fremtidige projekter, tilskud, kontakt til folkemusikere m.v. skal rettes til den nye organisation. Mere information herom kan findes på www.wf2017.dk

Sagsbehandling af ansøgninger vedrørende projekter og turnévirksomhed

ROSA sagsbehandler pr. 1. januar 2017 og frem alle de tilskud, som ROSA i perioden 2013-2016 har givet tilsagn til.
Afrapporteringer, endelige regnskaber, evalueringer etc. for eksisterende projekter (projekter der er søgt tilskud til hos ROSA i perioden frem til og med 31. december 2016) skal med andre ord sendes til ROSA på email-adressen info@rosa.org

Nye ansøgninger om tilskud til projekter, turnévirksomhed m.v. skal fra og med 1. januar 2017 fremsendes til den nye genreorganisation.

Projekt-drift

ROSA har igennem de seneste fire år opstartet en række projekter i folkemusik-regi, og for at sikre disse bedst muligt i overgangsfasen indtil den nye genreorganisation er fuldt funktionsdygtig, har ROSA søgt og modtaget tilsagn om tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik målrettet disse folkemusik-opgaver i første halvår 2017.

ROSA vil – på baggrund af tilskuddet fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik – i perioden januar til og med juli 2017 fortsat udvikle og gennemføre følgende projekter:

  • Folk Alliance (USA) i februar 2017
  • Folkemusik på Balders Plads ifm. Copenhagen Jazz Festival
  • Radio Folk
  • Folk på SPOT Festival

Folk Spot Denmark

Folk Spot Denmark projektet, som ROSA har udviklet og gennemført siden 2013, vil i de kommende tre år (2017-2019) blive gennemført i et samarbejde mellem Tønder Festival og SPOT Festival via et særskilt tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.