Radiofolk.dk: Den danske blues har fået sit eget program

By Folkemusik.dk |

Den danske bluesscene er desværre blot én af en hel række genrer som Danmarks Radio interesserer sig meget lidt for, og det er en udfordring både for dem, der gerne vil følge med i hvad der sker på den danske bluesscene, og for dem der slet ikke er klar over, at Danmark HAR en bluesscene.

Men det gør Radiofolk.dk nu noget ved. Stationen her netop lanceret programmet ”Blues on Demand” med journalist, guitarist og veteran på den danske bluesscene, Martin blom Hansen, bag mikrofonen.

I den allerførste udgave af Blues on Demand spiller Martin Blom musik fra – og fortæller om – den århusianske bluesscene og interviewer desuden den prisbelønnede danske bluesmusiker Mike Andersen om hans forhold til det århusianske bluesmiljø og om hans ny album, som udkommer i november 2015.

– Jeg er rundet af det der helt vilde jam-miljø, der var i Århus, hvor der virkelig var mange koncerter. Man mødte hinanden til de her koncerter, og så var der jo altså nogen som løftede en kæmpe pædagogisk opgave, Frimer og dem dér der sad og jam’ede med os hver uge på Fatter Eskil og på Glashuset osv., og jeg tog rundt som 16-årig til alle de steder, så det er jeg i høj grad rundet af, fortæller Mike Andersen i interviewet.

Hør resten af interviewet og hele den første udgave af programmet Blues on Demand på Radiofolk.dk.

Her kan du læse en artikel om da Mike Andersen modtog en DMA Blues.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.