Nu åbnes der for ansøgning til Danish Vibes 2016

By Folkemusik.dk |

Danish Vibes er musikeksport og mentoring af danske world-, jazz- og folk-artister til det tyske marked. En tysk jury udvælger 5 orkestre til deltagelse på messer og showcases, med den afsluttende Danish Vibes showcase i Hamborg for ca. 100 tyske branchefolk indenfor booking, management, publishing, marketing og festivaler.

I år deltog Lukkif (folkemusik), Søren Bebe Trio (jazz), Offpiste Guru (jazz), Patchanka (world) og Travelling Vibes (world).

Hvis man som band, der bevæger sig indenfor folkemusik, jazz eller world ønsker at deltage, skal man søge nu. Den 1. december blev der afholdt et Reality Check, men selvom man ikke deltog, kan man stadig søge om at blive en del af Danish Vibes-projektet. Det kræver dog, at man bruger et par timer på årets Reality Check, som kan ses her: https://youtu.be/0rng4K4oIcE

Dette vil give den baggrundsviden, det kræves for at deltagelsen i Danish Vibes kan blive en succes.

Ansøgningsfristen er 14. december, og man kan forvente svar medio januar. Danish Vibes-programmet starter den 11. + 12. februar 2016.

Der kan ansøges online her: http://app.festivall.dk/application/XAAAAA/

Danish Vibes arrangeres af ROSA Folk, World Music Denmark og JazzDanmark, og støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.