Nordiske klange i Alpelandet

By Søren Jensen Lund |

Norden er hip, og der tales en del om den specielle nordiske tone. Folkemusik.dk gik foråret i møde i den schweiziske by St. Gallen, hvor Nordklang Festival for ottende år i træk præsenterede nordisk musik. 

Den schweiziske forårssol varmer bænkene op på Gallusplatz midt i St. Gallens middelalderlige bykerne. De lokale har smidt frakken og summer hen over pladsen. De gråkolde nordiske vintre synes langt væk, og så alligevel ikke. For i gåafstand fra pladsen ligger små hyggelige spillesteder spredt i kældre og huse omkring St. Gall-klosteret, og det er her den ottende Nordklang Festival foregår. Festivalen er dedikeret til nordisk musik og kultur, og siden den allerførste festival har man kunnet melde udsolgt. Blandt folk i St. Gallen er interessen for nordisk musik stor, og det er en tendens, man også ser i andre lande.

”Der er en interesse for det nordiske, og den er bare så stærk for tiden. Det gælder film, det gælder krimier – jeg kan se det her, hvor de også sælger bøger af nordiske forfattere. Det er det helt rigtige tidspunkt at trykke af, at vi er nordiske uden for Norden også. Det virker,” fortæller musikjournalist Jan Sneum, der bl.a. bestyrer Sneums Garage på DR P6 Beat.

”Tager du en Beatles sang; ‘I love you, yeah, yeah, yeah’. Du forstår engelsk, og jeg forstår engelsk. Oversæt det, og hvad får du? Bullshit.” – Felix van der Berg, Festivalleder Nordklang

Han er først og fremmest kommet til St. Gallen for at opleve sangskriverprojektet Nordklang Sessions, hvor sangskrivere fra Danmark, Norge, Island, Færøerne og Schweiz mødes i ugen op til Nordklang Festival for at skrive nyt materiale, der så præsenteres ved en koncert lørdag aften i den futuristiske Pfalzkeller.

Men allerede torsdag gav deltagerne prøver på deres eget materiale. Her gav islandske Myrra Rós publikum valget mellem en sang på engelsk og en på islandsk. Der var ingen tvivl. Publikum valgte den islandske, selvom de ikke forstod et ord af teksten.

”Folk kan rigtigt godt lide, når islændinge synger på islandsk. Og fordi dette er Nordklang Sessions, så har vi så mange folk fra forskellige lande,” siger Myrra Ros, der i 2012 udgav pladen ”Kvedlúlfur”, hvor teksterne er på både engelsk og islandsk.

”Sommetider tider kommer folk efter mine koncerter og siger, at de kan føle, hvad en sang handlede om, så jeg tror det handler meget om følelserne og stemmen. Det kan de forholde sig til.”

Festivallederen på Nordklang, Felix van der Berg mener heller ikke, at sproget er en barriere for de nordiske artister. Tværtimod:

”Tager du en Beatles sang; ‘I love you, yeah, yeah, yeah’. Du forstår engelsk, og jeg forstår engelsk. Oversæt det, og hvad får du? Bullshit,” siger han og fortsætter:

”Mange af gæsterne på Nordklang siger, at hvis artisterne ville synge alt på deres eget sprog, så ville det være endnu bedre. De vil ikke have eksplicitte ting på engelsk. Gæsterne kommer til en nordisk festival. Hvis man normalt snakker dansk, hvorfor så ikke også synge på dansk? Et band som Under Byen er fantastisk. Forstår jeg et ord af hvad de synger om? Nej, intet.”

“Vejret påvirker mig meget. Det påvirker det humør, man er i, når man skriver, så på den måde glider det med over i musikken også.” – Myrra Rós, sangerinde, Island

Der var heller ikke mange, der forstod et ord, da Mikkel Munk Iversen gik på scenen i den intime Hofkeller, og under pseudonymet Nordpå gav en akustisk koncert. Men efter koncerten var den unge nordjyde overvældet:

”Jeg blev enormt godt modtaget, selvom det var på dansk. Det er jeg meget overrasket over. Det gav mig faktisk ret meget at spille for et publikum, der ikke kunne forstå sproget. Pludselig skulle jeg forklare teksterne og have en dialog med publikum, jeg ikke har haft før, fordi det har været for tæt på. Så det, at de ikke forstod teksterne, var måske noget, der bragte os tættere sammen, for så kunne jeg forholde mig til teksterne fra en anden vinkel,” forklarer han.

Man har længe talt om en ‘nordisk tone’ i musikken, men på Nordklang Festival havde folk svært ved præcis at sætte ord på denne tone. Ifølge Roar Amundsen, der er projektleder på Nordklang Sessions og selv skriver sange og laver musik, er der en gennemgående melankoli i musikken:

”Det er forskelligt, hvordan den kommer til udtryk, men det er noget man fornemmer i folks stemmer. Måske er det dét, der er tonen. Men der er stadig nuancer i det. Med Ingvild [Skjeldal Waage], som vi har med fra Norge, er der en norsk folketone i den måde, hun sætter akkorder sammen på. Det er helt specielt, og man sagtens kan høre det. Det samme med Færøerne og Island; der er nogle små nuancer, men alligevel er der en slags fællesnævner,” siger han.

“Der er altid noget, der trækker mig tilbage hertil og tilbage til disse bakker. Det er ikke bare lyden, men det er også landskabet og duften.” – Maria Malou, sangerinde og musiker, Schweiz

Myrra Rós kan sagtens høre den nordiske tone i musikken, men hun går ikke bevidst efter at ramme den:

”Jeg laver bare musik, sådan som jeg nu laver musik. Jeg har ikke nogen fornemmelse, der siger, at denne sang skulle være speciel nordisk. Vejret påvirker mig meget. Det påvirker det humør, man er i, når man skriver, så på den måde glider det med over i musikken også,” siger hun.

På årets Nordklang Session havde man for første gang inviteret lokale sangskrivere med. En af disse var Maria Malou, der med bandet ACBCR på sidste års Nordklang Festival optrådte sammen med danske Boho Dancer.

”Når vi taler om nordisk musik, er det noget med; Ah de hér er fra Skandinavien, og så har vi et ret klart billede af, hvad det handler om,” siger Maria Malou, og fortsætter: ”Det er eksperimenterende men samtidig meget naturligt, og så tror jeg sproget har stor indflydelse på, hvordan man synger, og hvordan stemmen lyder.”

Selv tager Maria Malou afsæt i den traditionelle schweiziske musik, især traditionerne i Appenzeller-området, hvor jodling blev brugt til fx. at kalde køerne ind til malkning. I følge Maria Malou er man i Schweiz bange for at røre for meget ved traditionerne, men som elektronisk musiker og lydkunstner har hun en eksperimenterende tilgang til sit arbejde. Her spiller den traditionelle musik en rolle, men Maria Malou vil gerne bringe det ind i andre kunstformer også:

”For mig er det vigtigt at gå på tværs af disciplinerne,” fortæller hun. ”Det handler ikke kun om musik, men at sætte alle disse ting sammen, finde nye måder at skabe ting på og give det den sjæl, der kommer herfra. Der er altid noget, der trækker mig tilbage hertil og tilbage til disse bakker. Det er ikke bare lyden, men det er også landskabet og duften.”

Maria Malou tænker sig grundigt om, på spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en speciel ’swissness’ i musikken i Schweiz:

”Jeg ved ikke, om der er en ’schweizisk’ tone, for vi har fire forskellige sprog, og Schweiz er et meget multikulturelt land,” lyder svaret. ”Men det kan I måske fortælle mig?”

Roar Amundsen mener, at de schweizere, der har været med i Nordklang Sessions, har en folketone med sig, der er anderledes end den nordiske, men alligevel er der noget beslægtet:

”Det er jo et bjergfolk hernede, og det minder på en eller anden måde lidt om Norge eller Færøerne. Og så har de alligevel nogle andre traditioner med, så det giver virkelig et spark,” siger han.

Og det kan måske være vanskeligt selv at høre det lokale præg, når man selv kommer fra området. I hvert fald har Jan Sneum svært ved at høre den nordiske tone i musikken, fordi han – som han siger – er en del af det nordiske set-up. På sidste års Nordklang Festival fik han dog en forklaring, han synes var interessant:

”Det var en fyr, der arbejdede i en pladeforretning, der syntes, at nordisk musik var uden happy ending. Han var forfærdelig træt af engelsk og amerikansk – og også af schweizisk – musik, fordi det tit handlede om ‘be happy’, hvor han syntes, at nordisk musik turde have en blå tone, have en dysterhed og have noget, der ikke var en happy ending, og selv om det så til sidst endte lykkeligt, så var kampen for at nå til happy ending længere og tungere, når det var nordisk end når det var engelsk og amerikansk.”

Nordklang Sessions samles igen i forbindelse med SPOT Festival 2.- 3. maj, hvor koncerten gentages.

www.nordklang.ch

 

Like this Article? Share it!

Comments are closed.