Folkemusik møder international popmusik

By Folkemusik.dk |

Folkemusik møder international popmusik i en uges workshop, når WMD og ROSA-folk inviterer til symposium for komponister og sangskrivere.

Kan du svare ja til følgende fem spørgsmål:

1) Har du et ønske om et større kommercielt gennembrud ?

2) Er du produktiv og betragter dig selv som professionel komponist eller sangskriver?

3) Er du interesseret i at udforske nye musikalske genrer og undersøge, hvad der opstår når genrer kombineres i nye kompositioner ?

4) Foretrækker du at styre din egen karriere?

5) Kunne du tænke dig at tilbringe en uge sammen med kolleger og skrive ny musik?

Så læs videre her:

Folkemusikere og komponister mødes med internationale pop-producere og sangskrivere for at udforske forbindelsen mellem musikalsk og national musikidentitet og succes på de internationale musikmarkeder. I løbet af ugen komponerer vi ny musik og undersøger området mellem folkemusik og international popmusik anno 2016 gennem foredrag, sangskrivning og jamsessions. Der vil ugen igennem være oplæg fra tre mentorer

Du får mulighed for at møde internationale hit-sangskrivere, få indblik deres verden og starte et samarbejde op omkring sangskriving, hvis kemien opstår. Vi faciliterer et møde mellem den internationale kommercielle sangskriververden og danske musikere/sangskrivere og udforsker den synergi der opstår mellem de to verdener.

Arrangementet løber fra d. 7. – 11. november i skønne omgivelser på Hotel Johanneberg med udsigt til Farøbroen og Storstrømsbroen omgivet af den sydsjællandske bøgeskov.
Det er gratis at deltage.

Skriv lidt om hvorfor du gerne vil deltage og hvad du har at byde ind med. Lidt om hvad du har lavet tidligere og indsend nogle eksempler på dine kompositioner, kvaliteten af optagelsen er ikke vigtig, vi skal bare kunne danne os et billede af hvilken type musik du arbejder med så vi kan sammensætte den bedst mulige og mest dynamiske skare mennesker.

Du finder tilmeldingsskemaet her:
http://app.festivall.dk/application/cgAAAA/

Vi glæder os til at møde dig!

M.C. Hansen – projektleder

mchansen@rosa.org
+45 20 70 85 44
ROSA-folk

og

Tommy Gee – mentor og arrangør

Like this Article? Share it!

Comments are closed.