Fanø: Musikkens åbne havn

By Søren Jensen Lund |

Fanø byder på mange forskellige traditioner. Stærkest er nok folkemusik- og -dansetraditionerne i Sønderho, men også nye traditioner kommer til. En af disse er Fanø Free Folk Festival, der i år foregik for sjette år i træk. Folkemusik.dk tog i sommer pulsen på nye og gamle traditioner på Fanø.

Det var ikke tilfældigt, at valget faldt på Fanø, da Rasmus Hjortshøj Steffensen i 2010 arrangerede den første Fanø Free Folk Festival. Han kendte allerede folk på øen, der ligesom ham selv interesserede sig for eksperimenterende folk-musik og psykedelisk musik i forskellige afskygninger.

– Forfatteren Jeppe Brixvold var en af de personer, jeg kendte. Han havde fortalt meget om musikken herfra og det kunstnermiljø, der er herovre. Det lød meget fascinerende for mig fortæller Rasmus Hjortshøj Steffensen.

Jeppe Brixvold leverer sang og spoken-words til trioen Det Yderste Hav, der også består af violinisten Peter Uhrbrand og guitaristen Jørgen Bjørslev. Sammen udsendte de i sommers albummet ”Sønderhoninger”.

Hør mere om Fanø i Katten i Sækken #21 på Radiofolk.dk, med en halv times interview med Peter Uhrbrand og Jeppe Brixvold om Det Yderste Hav, om at skrive ny tekster til gamle dansemelodier og om hvorfor, man ikke kan vende ryggen til sin by. Lyt med på www.radiofolk.dk!

Traditioner og nye eksperimenter
– Ideen om at lave noget på en ø, var i det hele taget tillokkende for mig, fortsætter Rasmus Hjortshøj Steffensen, for jeg synes, der er noget magisk i det der med, at man skal krydse noget vand. At det lige blev Fanø, var så på grund af de her personlige forbindelser, men i høj grad også fordi jeg var interesseret i at bringe folkemusikken i kontakt med noget nyt og eksperimenterende musik, og så synes jeg, det var spændende, at lave det et sted, der havde så rig en folkemusiktradition som Fanø har, og som Sønderho i særdeleshed har.

Musikprofilen på Fanø Free Folk Festival karakteriserer Rasmus Hjortshøj Steffensen som et møde mellem folkemusikalske traditioner og nye eksperimenter. Det er en folk-festival, der kommer ud i afkrogene af folk-genrerne.

– Det er ikke nødvendigvis folkemusik som genre, men også som et begreb, som den her musik bare forholder sig til, så det kan også være elektronisk musik, som bare har et element af folkemusik i sig, som måske bruger nogle etniske instrumenter. Det kan være rock, der har et folkemusikalsk strejf, eller det kan være folk, der bevæger sig ud i nogle lidt mere eksperimenterende kanter og i nogle frie og jazzede improvisationer, siger Rasmus Hjortshøj Steffensen.

– Derudover var det en tanke om – og det tror jeg også var derfor, at det endte her på øen – at skabe et lidt mere intimt rum for den her musik, der har det til fælles, at det har en vis skrøbelighed over sig og en intimitet, som jeg synes, kan være svær at opnå på en stor festival som for eksempel Roskilde Festival. Så størrelsen og rammerne giver også meget til oplevelsen af musikken, er min fornemmelse, og det er også det, jeg hører fra publikum.

Musikken kan ikke stå alene
Violinisten Tove de Fries flyttede til Fanø for nogle år siden. Hun har spillet folkemusik hele sit liv, og musikken fra Sønderho gjorde et særligt indtryk på hende. Men ifølge hende kan musikken ikke stå alene. Dansen, festen og den øvrige kultur omkring musikken altafgørende.

– Den ville ikke være noget som helst uden det. Vi bliver så tit spurgt om det her med sønderhomusikken, og man kommer nemt til at beskrive musikken som noget, man kan lære sig rent teknisk, og jo bedre musiker du er, jo mere kan du. Men i virkeligheden handler det om at være en god håndværker hernede, for det er samspillet mellem de på dansegulvet og musikken, der gør, at det både lever videre og udvikler sig, og at det er sjovt, forklarer Tove de Fries, der ofte er blandt musikerne, når der spilles til bal i forsamlingshuset eller andre steder på Fanø.

– Det er både sjov og alvor, for folk hernede har en enorm stolthed over det. De ved udmærket godt, hvad det er værd, og at de har noget specielt i deres dans og musiktradition. Hvis vi stod deroppe og mente, at vi skulle være megastjerner – nu skulle vi selv bestemme, hvordan vi skulle spille – så ville det slet ikke gå. Vi spiller efter danserne. Det er enormt lokalt på en måde, og det er det resten af verden kommer for at se – at der er den her samhørighed omkring musikken og dansekulturen her i byen.

Poesien og Det Yderste Hav
Rasmus Hjortshøj Steffensen kendte på forhånd ikke meget til folkemusik- og dansetraditionerne på Fanø udover det, han havde hørt fra sine bekendte på øen.

– Jeg blev nysgerrig overfor den, og vi har selvfølgelig prøvet i alle årene at implementere noget af det på en eller anden måde. Det allerførste år, vi lavede festivalen havde vi netop Det Yderste Hav til at åbne festivalen, og det tog folk enorm godt imod. Nu er deres version af Fanø-musik jo ikke den helt typiske, men det var trods alt noget, der havde dybe rødder i det. Og de folk, der ikke normalt tager til den slags koncerter, syntes det var en fin måde at starte en festival på. Det har vi også prøvet at tage med de andre år – på en eller anden måde have lokale musikere med, eller nogen der forholder sig til den tradition på en eller anden måde.

Også Tove de Fries har stor respekt for den måde, hvorpå Det Yderste Hav fortolker fanømusikken på:

– Når man hører Jeppe synge det og snakke henover det… det skal der altså noget mod til! Det er fedt for os her i Sønderho, at få den vinkel på det. Det er en meget, meget ærlig vinkel, og det gør noget med musikken, der måske træder lidt ud over det sædvanlige – dansepulsen inde i forsamlingshuset – de formår at gøre nogle af de ting, som sønderhomusikken drejer sig om, altså poesien i musikken, fortolkningerne – alt det, der ligger i de dybere lag under det, man hører til ballerne. Og det skal der en vis erfaring med musikken til, for at man kan gøre det ordentligt, mener Tove de Fries.

Mikrofestival med globalt perspektiv
– Rasmus [Hjortshøj Steffensen] har sagt, at jeg skulle gå ned og snakke med hende Laura Cannell, en violinist, som skal spille i kirken i aften og Exners Kunsthandel i morgen. Hun skulle også have en vis interesse i – og har også undersøgt – musikken her i forvejen, så jeg er lidt interesseret i, hvad hun er for en. Hun kommer med noget engelsk traditionsmusik og noget middelaldermusik. Vores musik her i Sønderho har en meget gammel facon, så det er tit, at man kan få den til at passe ind i nogle middelaldertermer. Hun har jo ikke været her før, så det er spændende at høre, hvad hun har fået ud af dét, hun kun har hørt – altså uden at være her. Sønderhomusikken drejer sig meget om, at man først fatter den, når man er her. Lidt spændende at finde ud af, hvad en musiker kan finde ud af på forhånd uden at have alle de eksterne dele med, altså danserne og festen i forsamlingshuset og selve byen og det hele.

Med 150 solgte billetter og med plads til cirka 200 på Fanø Free Folk Festival, har Rasmus Hjortshøj Steffensen ingen ambitioner om at lade festivalen vokse.

– Vi har en ambition om, at det bliver en mikro-festival med et globalt perspektiv, og det passer også rigtigt godt, til hvad Sønderho er for et sted, og hvad det nu har været for et sted – et sted, hvor folk er rejst ud i verden og taget inspirationer med sig tilbage, så vi vil gerne have, at Fanø Free Folk Festival er den her åbne havn, der tager en masse indflydelse med til Sønderho, fortæller Rasmus Hjortshøj Steffensen.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.