Drømmer du om at turnere i USA og Canada?

By Folkemusik.dk |

ROSA-folk og DJBFA inviterer til workshop med to professionelle bookere og promotere på den canadiske og amerikanske roots-, folk- og blues-scene.

Få svar på spørgsmål som: “Hvordan er forholdene for danske bands og solister på turné i USA og Canada?”, “Har du det der skal til?” og “Hvordan gør du?”

Bob Jensen og Devon Legér er i Danmark for at deltage i Folk Spot Denmark, en international showcase arrangeret af ROSA-folk på Tønder Festival den sidste weekend i august.

Mandag 29. august er det helt exceptionelt lykkedes os at få de to til København, for at give danske bands og solister, som ikke lige kan være på Tønder Festival, en chance for at møde disse to kapaciteter.

Tid og sted:

Mandag 29. august 2016 kl. 16:00 – 19:30 i ROSAs lokaler, Allegade 14 st., 2000 Frederiksberg. Fri entré.

Workshoppen foregår på engelsk, og der er adgang for alle. Tilmeld dig her:

https://goo.gl/forms/xn3z5XgietaW2i522

Hvem er oplægsholderne?

* Bob Jensen er direktør for JMI – Canada’s Folk & Blues Agency, og booker til dagligt musik til spillesteder og festivaler over hele Canada og i dele af USA. Bob er i Danmark for at finde 1-2 danske roots og folk bands at signe!

* Devon Legér er direktør for Heath Music, og lever af at netværke, promovere og reklamere for amerikansk roots music i hele USA. Devon er allerede hyret til at promovere flere danske bands i USA.

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål, høre om kollegaers erfaringer, og til at få en hurtig privat snak med de to internationale forretningsprofiler.

Tidsplanen ser ud som følger:

16.00 Velkomst, introduktion
16.10 Bob Jensen: turnévirksomhed i Canada
17.10 Spørgsmål/kommentarer
17.30 Kort pause
17.45 Devon Leger: promovér dit band i USA
18.45 Spørgsmål/kommentarer
19.00 Afsluttende bemærkninger, afrunding
19.05 Almindelig networking, mød din kollega
19.30 Slut

Få mere at vide på:

Bob Jensen: http://www.jproductions.com
Devon Legér: http://www.hearthmusic.com
DJBFA: http://www.djbfa.dk
ROSA-folk: http://www.folkemusik.dk

Like this Article? Share it!

Comments are closed.