Dreamers’ Circus spiller showcase på Womex

By Folkemusik.dk |

Womex har genoplivet Nordic Club, som er de nordiske landes showcase-vindue på den store internationale expo, der afholdes i den spanske by Santiago de Compostela 22.-26. oktober.

Det danske bidrag til Nordic Club er Dreamers’ Circus, der ved årets Folk Spot Denmark fik pæne ord med på vejen fra de inviterede branche- og mediefolk for deres tilgang til de nordiske folkemusikrødder med stor inspiration fra den klassiske musik. Sidste år modtog Rune Tonsgaard Sørensen, der spiller violin i Dreamers’ Circus, desuden Kronprinseparrets Stjernedryspris.

De øvrige navne på Nordic Club bliver Gjermund Larsen Trio fra Norge og Tarabband fra Sverige.

www.dreamerscircus.com

www.womex.com

Like this Article? Share it!

Comments are closed.