Det handler om at være med

By Søren Jensen Lund |
Engagement og publikumsdeltagelse var fællestrækkene i tre succesfulde folkemusikevents, der løb af stablen i København i vinter. Vi har snakket med arrangørerne bag KBH Folk Jam i Huset Kbh, Sønderho-bal i Operaen på Christiania og Folkamok i Studenterhuset.

”Nu spiller vi det sidste nummer. I må gerne pakke jeres instrumenter ud og spille med.” Opfordringen kommer fra Kristian Bugge fra folk-big-bandet Habadekuk, der er på vej til at afslutte koncerten, der kickstarter det månedlige KBH Folk Jam-arrangement i Huset Kbh.

Selvom vi skriver februar, 2013, kommer man til at tænke på Ewald Thomsen på Thy-lejren for godt 40 år siden, hvor den cerut-rygende spillemand inviterede hippier til at komme op på scenen for at spille med. Det lød måske ikke altid lige kønt, men i de glade og skæve dage var fællesskabet omkring musikken vigtigt, og der lå et politisk budskab i, at musikken var for folket, og at alle kunne deltage.

Spillemandsmusik fra hele verden

I dag er de politiske paroler lagt på hylden, og selv om jamsessions i folkemusikkredse langt fra er en ny opfindelse, så skiller det nye tiltag sig alligevel ud ved ikke at koncentrere sig om specifikke stilarter inden for folkemusikken. Mads Kjøller-Henningsen, der er en af initiativtagerne til Folk-Jam, forklarer:

”Med KBH Folk Jam forsøger vi at lægge op til en jamsession med folkemusik i bredere forstand. Konkret har vi formuleret de musikalske rammer til at være spillemandsmusik. Hvor spillemandsmusikken så lige stammer fra i verden er i realiteten underordnet for os, og vi håber da at alle, der dukker op til jam’en, vil byde ind med det, de kan – om det så er tyrkisk zurna, bluegrass-banjo eller en god sang. Det vigtigste er, at vi får spillet noget godt folkemusik sammen, og i den proces får vi forhåbentlig også præsenteret genren overfor nogle københavnere, der ellers ikke ville støde på den.”

Københavnere møder Fanø

Også i Operaen på Christiania kunne københavnere støde på folkemusik. Her handlede det om de traditionelle sønderhoning-melodier og -danse, da der den 18. januar blev inviteret til Sønderho-bal. Kirstine Uhrbrand, der selv kommer fra Fanø, men bor i København, fortæller:

”Idéen opstod fordi vi efterhånden er rigtig mange unge mennesker, der mødes i Sønderho om sommeren, fester, danser og spiller sønderhoning. Det sker i forbindelse med Sønderho-dag, Godtfolk Festival og Fanø Free Folk Festival. Valget faldt på Operaen, fordi jeg ofte går til fantastiske og flippede verdensmusik-koncerter derude og af og til har fantaseret om at sætte dansk folkemusik ind i Operaen og se, hvad der sker. Samtidig har Operaen – og Christiania generelt – nogle interessante rammer, som passer godt til den kultur og det anarki, der præger ballerne og måden man fester på i Sønderho.”

Nyt publikum

Med omkring 350 gæster blev Sønderho-ballet en succes, og det lykkedes for arrangørerne at tiltrække et publikum, der ikke normalt opsøger folkemusikarrangementer.

”Der var rigtig mange nye mennesker til ballet. Jeg vurderer, at omkring halvdelen var folk fra det normale folkemusikpublikum eller folk, der af og til kommer i Sønderho, mens resten var nye publikummer. En time før ballet startede, var der danseundervisning, hvor omkring 150 mennesker væltede ind, da dørene åbnede. De 100 for at lære at danse sønderhoning og de sidste 50 hang bare ud.”

Folk-feeling

Det tredje af vinterens store folkemusik-events var Folkamok, der blev afholdt i Studenterhuset i København den 12. januar. Folkamok blev arrangeret af styregruppen bag ungdomsstævnet ROD, hvor over 100 unge mellem 15 og 25 år samles i Påsken for at spille sammen og lære af hinanden, samt få inspiration fra professionelle instruktører. Interessen for ROD har de senere år været enorm. Folkamok præsenterede nogle af de bands og konstellationer, der er opstået på ROD, og med en ca. 400 publikummer var det en stor succes. Jakob Kragesand fra ROD-styregruppen fortæller:

”Hos mig opstod idéen på baggrund af en slunken sponsoratkasse og snakken om markedsføring af ROD-stævnet. Derigennem kom vi til at snakke om muligheden for at lave ROD en enkelt dag, hvor så mange som muligt kunne få en idé om arrangementets art og følelse. Den såkaldte ROD-feeling.”

Facebook-hype

Og måske er det netop denne feeling, der er årsagen til arrangementernes succes. Publikums mulighed for aktivt at deltage, skaber oplevelser, der rækker udover de traditionelle koncertformer. Det betyder også, at publikum deltager i at promovere arrangementet, hvilket har en stor værdi i forhold til at få folk til at komme. Kamil Dzielinski fra ROD-styregruppen fortæller:

”Vi promoverede eventet blandt ROD-deltagere og vores respektive netværk, primært på Facebook. Der kom vist nok også noget ud til Studenterhusets brugere, men jeg ved ikke, hvor meget det var. Hvis vi havde nogen særlige tanker, var det nok, at vi skulle have så mange med som muligt. Vi begyndte også at snakke om det højt og invitere folk langt tid før, vi havde noget, der lignede et program. Det var også vores ønske at få folk til at komme langtfra, så vi sørgede for at finde sovepladser til dem, der havde brug for det.”

Jakob Kragesand tilføjer:

”Som Kamil siger, så var det primært Facebook, der var med til at starte et hype. I starten var der næsten 100 mennesker, der havde tilmeldt sig, og i løbet af en uge op til arrangementet eskalerede dette tal til nærmest 300. Dette var helt fantastisk at følge med i!”

Like this Article? Share it!

Comments are closed.