Dansk blues-band høster fornem tysk kritiker-pris

By Folkemusik.dk |

Thorbjørn Risager & The Black Tornado er med albummet “Too Many Roads” netop blevet hædret ved den årlige Preis der deutschen Schallplattenkritik – Tysklands pendant til den danske kritiker-pris, Steppeulven, fortæller Musikeren.dk. Juryen begrunder sit valg med, at bandet “gennem nuanceret produktion, sangskrivning og instrumental kreativitet illustrerer den moderne blues’ alsidighed”.

Anerkendelsen fra de tyske branche-folk er derudover et udtryk for, hvordan det 8-mands store blues-orkester i høj grad har bidt sig fast hos det tyske publikum. Siden 2010 er det årligt blevet til hen imod 30 koncerter rundt omkring på tyske spillesteder.

I forlængelse heraf er Thorbjørn Risager & The Black Tornado ligeledes blevet inviteret til at optræde ved det legendariske tyske tv-show, Rockpalast. Netop dette kommende prominente live-job vækker begejstring hos bandet:

”Det er fantastisk at være kommet så langt i Tyskland, at vi ligefrem bliver inviteret med i en så legendarisk tv-koncertrække som Rockpalast”, siger Thorbjørn Risager i Muskeren.dk. Dermed viser bandet, at den danske blues-scene formår at gøre sig selv til genstand for international opmærksomhed, samt at døren til det tyske marked er til at sparke ind.

Se mere på Musikeren og på www.schallplattenkritik.de.

Like this Article? Share it!

Comments are closed.