Danish Vibes: Reality Check Deutschland

By Folkemusik.dk |

Bliv informeret om dine karrieremuligheder på det tyske marked og find ud af, hvad Danish Vibes kan gøre for dit orkester.

Tirsdag den 1. december kl. 17 – 19. Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads, København V

Drømmer du om en karriere på verdens tredjestørste musikmarked? Om pladeudgivelser, der når ud til flere, anmeldelser, interviews og turneer?

Så har du brug for tyske partnere, der kan hjælpe din musik frem og få dit publikum til at vokse.

Mød Reeperbahn festivalens pressechef fra Karsten Jahnke’s kontor og en booker fra PopUp Records, når Danish Vibes inviterer til Reality Check Deutschland.

Danish Vibes er et eksportprogram,  der arbejder indenfor netværk, strategi, branding og PR.  Formålet er at skaffe dig kontrakter med tyske booking agenturer, pladeselskaber, publicister og managers, alt efter dine behov og den interesse du kan vække i det tyske miljø. Et forløb med Danish Vibes indeholder tilbud om messedeltagelse, showcases, coaching i sceneoptræden og et fokuseret strategiforløb.

Danish Vibes deltagerne vælges af en tysk jury. For at ansøge er det vigtigt, at du har en basisviden om det tyske marked og hvordan tingene fungerer der. Derfor indkalder Danish Vibes interesserede deltagere til informationsmødet Reality Check Deutschland. På mødet vil der være information om Danish Vibes ved Søren Møller og det tyske marked ved Frehn Hawel fra Karsten Jahnke Konzertdirektion og Arne Thamer fra PopUp Records. Desuden kan du møde Anders Filipsen fra Travelling Tribes, et band udvalgt af den tyske jury, og høre om hans erfaringer med Danish Vibes.

Deltagelse i Reality Check Deutschland er obligatorisk – hvis man ønsker at ansøge Danish Vibes – enten ved at møde op den 1. december kl. 17 – 19 i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads eller ved at streame mødet online.

Fakta: Danish Vibes Reality Check Deutschland
Dato: 1. december kl. 17 – 19.
Sted: Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads, København V
Panel: Søren Møller (Danish Vibes), Frehn Hawel (Karsten Jahnke Konzertdirektion), Arne Thamer (PopUp Records), Anders Filipsen (Travelling Tribes)

Tilmelding til Reality Check Deutschland: send en mail med bandnavn til: mollermusic@gmail.com

Danish Vibes er et samarbejde mellem JazzDanmark, World Music Denmark og ROSA-folk. Projektet er primært finansieret via tilskud fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik.

www.danishvibes.com

facebook.com/danishvibes

Like this Article? Share it!

Comments are closed.